onsdag den 16. januar 2013

Hvad inspirerer dig?

Er du også på Pinterest? Hvis ikke, kan jeg kraftigt anbefale det! Pinterest er en online opslagstavle, hvor man som bruger kan gemme andres og egne opslag i personlige boards. Ulemperne ved Pinterest er, at der er så meget inspiration, at jeg nogle gange bliver helt ked af, at jeg slet ikke har tid eller evner til at lave det hele - og så er det en værre tidsrøver!*
Ud over mine sædvanlige hækle-, smykke- og broderiprojekter, jeg har liggende rundt omkring herhjemme og i tankerne, vil jeg gerne forsøge mig med at tegne. Her er et par af de tegninger, der inspirerer mig til at tegne.


Denne helt simple tegning synes jeg er smadderflot i sin enkelthed:



Der går nok et stykke tid, før jeg tør kaste mig ud i de mere komplicerede tegninger som denne:




Og ihh hvor er denne zentangle bare smuk - de glade farver og smukke mønstre går virkelig godt i spænd her:





Hvor henter du inspiration fra (til at tegne, hækle, sy, lave mad, rejse, osv.)? Og hvis du tegner, hvad kan du så anbefale af materialer som tusch og papir?

Du kan se mine Pinterest-boards her :)

Kærlig hilsen
Christel


* Dette indlæg er på ingen måde sponsoreret af Pinterest.

4 kommentarer:

  1. Du kan nemt og hurtigt komme igang med at tegne. Jeg har købt tuscher i både Bog og ide og Panduro. Find evt en pakke med flere tykkelser. 0,3 eller 0,5 er god til at tegne op med. En lidt tykkere til at farve felter. Alm printer papir kan sagtens bruges.

    Se evt min blog for andre ideer:
    http://linejepsen.blogspot.dk/search/label/tegninger

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine anbefalinger, Line. Og sikke nogle fede tegninger, du selv har lavet! Dit ahornblad er jeg rigtig vild med - kan godt forstå, at du gerne vil have det og de andre tegninger op på væggen :)

      Slet
  2. Ja, hvor finder jeg inspiration, ja fra min hverdag, hvad jeg ser i det daglige, i blade og på nettet - jeg er ikke på pinterest, det er min tid ikke til, og jeg vil så gerne færdiggøre nogle af alle mine projekter. Jeg glæder mig til at se dine tegninger..
    God søndag
    Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Karen :)
      Jeg er meget imponeret over dine syprojekter - det er vel nok en imponerende jakke, du har gjort færdig!

      Slet

TAK for at du læser min blog - det er skønt at kunne dele min kreative verden med dig :)
Det vil gøre mig noget så glad, hvis du vil skrive en kommentar til det indlæg, du netop har læst. Så ved jeg lidt mere om, hvad mine kære læsere kan lide eller ikke lide ved min blog og mine designs.

Kærlig hilsen
Christel

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...