mandag den 11. november 2013

Blogudfordring dag 1: Den ting, som jeg er mest stolt af at have kreeret

Jeg deltager i Zoomsnorens blogudfordring. Det betyder, at jeg hver dag i denne uge skal skrive et indlæg, som passer til den pågældende dag. I dag, mandag, lyder opfordringen: Den ting, som jeg er mest stolt af at have kreeret.

Den ting, jeg har valgt, er min broderede MegaMan, som min kæreste (nu: mand) fik i fødselsdagsgave sidste år. Min mand elsker, når jeg tager mig tid til at lave gaver til ham, og han har altid holdt meget af MegaMan, der minder ham om sin barndoms konsolspil. Så en broderet megasize MegaMan skulle han have :)

Pixel-figurer er taknemmelige at arbejde med, når det kommer til broderi, for mønstret er sådan set givet på forhånd. Det billede, jeg fandt og ville bruge, var dog ret lille, så jeg forstørrede mønsteret, som jeg tegnede ind på ternet papir:


Stille og roligt voksede min MegaMan frem af stoffet. Omridset alene lignede et spøgelse / en isvaffel med ben ...


... men som stingene blev flere, fik den kære konsolfigur liv. En dag var han klar til at løbe lige ind i gavepapiret:


Jeg synes selv, han blev meget fin - og min mand blev også vældig glad for ham :)

____________________________________________________________________________________________



Jeg detager i udfordringen, der løber i hele uge 46, dvs. fra d. 11. november 2013 til og med d. 17. november 2013 sammen med 18 andre bloggere. Find dem alle hos Zoomsnoren.

I morgen er blogudfordringen at skrive et indlæg om mit yndlingsmateriale. Stay tuned!

14 kommentarer:

  1. Det er da også en rigtig fin figur. Og så i broderi-:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dit kompliment, det varmer :) Ja, du broderer jo selv, så du kender sikkert også den meditationsagtige følelse, det kan give, når nål og tråd langsomt giver liv til et mønster :)

      Slet
  2. Det er også et rigtig fint stykke arbejde!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Anita - det gør mig glad :)

      Slet
  3. Åh, hvor er det fint! Det er da godt gået, at du selv har forstørret motivet. Jeg beundrer virkelig, når nogen har tålmodig til broderi!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe, jeg synes faktisk ikke, at jeg er særlig tålmodig. Men jeg bliver det i hvert fald, når jeg broderer ;) I hvert fald indtil det begynder at drille :) Tusind tak for din kommentar - jeg er allerede VILD med din blogudfordring!

      Slet
  4. Skøn blogleg. Og sikke fin MegaMan blev. Jeg er spændt på, hvordan du monterede ham. I en ramme? Eller en lille pude? Glæder mig til at læse med resten af ugen. Mvh Anne-Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ik - jeg synes bestemt også, det er en god udfordring :)
      Mange tak for dit kompliment! Faktisk ...ehm ... fik jeg slet ikke monteret ham. Min mand vil(le) gerne have ham syet på en hue eller sin kontorstol, men ombestemte sig, og så har jeg ikke fået monteret ham på eller i noget andet. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at bruge ham på en anderledes og kreativ måde ... jeg har bare endnu ikke fundet ud af, hvad det skal være.

      Slet
  5. Perfekt gave til manden :) - og så er det samtidigt så hyggeligt og afslappende at brodere :)

    SvarSlet
    Svar
    1. I hvert fald perfekt til min mand ;)
      Og ja, det er åh så dejligt - jeg burde få det gjort noget mere!

      Slet
  6. den kan du da godt være stolt af for den er godt lavet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Helle - det er jeg vel nok glad for at du synes :)

      Slet
  7. Hvor er den blevt flot, beundre at du har tålmodigheden :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have, Alice. Tålmodighed er ellers ikke normalt min styrke, men broderi gør åbenbart noget ved mig ;)

      Slet

TAK for at du læser min blog - det er skønt at kunne dele min kreative verden med dig :)
Det vil gøre mig noget så glad, hvis du vil skrive en kommentar til det indlæg, du netop har læst. Så ved jeg lidt mere om, hvad mine kære læsere kan lide eller ikke lide ved min blog og mine designs.

Kærlig hilsen
Christel

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...