tirsdag den 13. august 2013

Det lykkedes!

Arhmen altså, yndlingstæppet fra Yarnfreak har været min dårlige samvittighed, lige siden jeg i begyndelsen af 2012 (!!!) købte garn for 700kr. og havde kæmpe ambitioner, men måtte opgive, fordi jeg simpelthen ikke forstod et ord af opskriften.

Ad flere omgange har jeg prøvet - og Tina var så sød at sende mig en alternativ opskrift på mønstret. Jeg kunne stadig ikke knække koden, og det er nu et helt år siden mit seneste forsøg! Jeg har simpelthen bare ikke kunnet overskue at blive sur og skuffet, hver gang det ikke lykkes, og derfor har det fine garn været gemt væk i alt for lang tid.

MEN! Men men men men men! Forleden besluttede jeg mig for at droppe den oprindelige opskrift og i stedet prøve Jeanettes meget detaljerede opskrift på en hæklet firkant. Med så udpenslet og visuel en vejledning burde selv jeg da kunne finde ud af det. OG DET KUNNE JEG!



Jamen altså, jeg er så glad og begejstret, at jeg slet ikke kan få armene ned :)

Nu er der ingen vej tilbage: Yndlingstæppe, here I come!

4 kommentarer:

  1. Aj - jeg vil da super gerne følge dig på Instagram også :) Men når jeg klikker på dine links eller på Instagram-ikonet, bliver jeg bare sendt direkte ind på min egen side... Hvilket bruger du? :) Skulle du have lyst til at følge med hos mig, kan du finde mig under sabineberg77 :)

    Og så vil jeg da bare lige stemme i mht. opskrift fra Yarnfreak - jeg er helt vildt med hjemmesiden, bloggen osv - der er så mange fine ting at kaste sig over og servicen er helt i top - men har også modtaget en opskrift på et Ipad-sleeve som jeg heller ikke lige kunne greje... Så du er ikke den eneste der har haft et projekt liggende i skammekrogen og indbudt til dårlig samvittighed alt forlænge... ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sabine
      Det er jeg vel nok glad for at høre :) Mærkeligt med linket - i min kode peger det ellers hen til min profil. Anyway, mit brugernavn på Instagram er christel_shymko (http://instagram.com/christel_shymko) - jeg finder også lige dig :)
      Mange tak for opmuntringen! Det er virkelig rart at vide, at det ikke bare er mig ;) Synes nu heller ikke, at jeg normalt er en kage til hækleopskrifter, men denne opskrift tog modet fra mig. Nu hvor jeg er i gang, kan jeg slet ikke stoppe - og nu har jeg fået hæklet 4 firkanter, jubiii!

      Slet

TAK for at du læser min blog - det er skønt at kunne dele min kreative verden med dig :)
Det vil gøre mig noget så glad, hvis du vil skrive en kommentar til det indlæg, du netop har læst. Så ved jeg lidt mere om, hvad mine kære læsere kan lide eller ikke lide ved min blog og mine designs.

Kærlig hilsen
Christel

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...