torsdag den 7. juni 2012

Så' det af med skoene!

Så blev mit største broderiprojekt hidtil endelig afsluttet! Broderiet er en fødselsdagsgave til en kær veninde, og jeg har virkelig nydt at arbejde på det, for der er intet bedre end at kreere til nogen, der virkelig værdsætter hjemmelavede gaver :)

Selv om jeg hyggede mig rigtig meget med broderiet, blev jeg undervejs ret frustreret. For det første kom jeg lidt sent i gang. Det betød, at jeg aftenen inden fødselsdagen sad til halv et om aftenen for at nå de sidste bogstaver, så jeg bare skulle stryge og komme broderiet i en ramme næste dag. Jeg nåede det ikke helt, blandt andet fordi A'et blev så grimt, at jeg måtte pille det op. Dér bandede jeg over det hele og kunne på ingen måde se, at det nogensinde ville blive flot. Når jeg først bliver sur og frustreret (og oven i købet er virkelig træt), har jeg nemlig svært ved at komme videre. Heldigvis overtalte min kæreste mig til at gå i seng og brodere færdigt næste dag.
Efter ca. tre timer om formiddagen med nål og tråd kunne jeg endelig hæfte de sidste ender og stryge værket:

(Det færdige broderi. Og nej, jeg har ikke broderet
på fancy blomsterstof - det er bare strygebrættet,
man kan se nedenunder)

Speaking of the devil så kan jeg i allerhøjeste grad anbefale at hæfte ender undervejs. Det er ikke sjovt at sidde med til sidst, når resten er fint og færdigt. Især ikke når man er tidspresset ;)


(En tredjedel inde i processen - tydeligvis før jeg
fandt ud af fidusen i at hæfte ender undervejs)


(Selv broderiets bagside blev fin nok
til, at jeg vil vist den frem)


Det kan være lidt hårdt for fingrene at brodere så mange timer i træk, som jeg blev nødt til. Min langemand blev da også helt rød af de mange skub bag på nålen. Er der i øvrigt nogen, der har et godt råd til, hvordan man kan beskytte sine fingre, hvis man som mig er en nød til at bruge fingerbøl? Nå, måske ender jeg bare med hård hud på langemanden, hvis jeg bliver ved uden længe nok :)

Broderiets originale størrelse var alt for lille, så for hvert sting i mønstret lavede jeg tre på hver led, altså ni alt. Med andre ord tredoblede jeg broderiets størrelse.

I alt 16 meter rød broderitråd blev til 3196 sting (inklusive kommaet). Tadaaa:

(Min smukke veninde med det færdige broderi i ramme)

5 kommentarer:

  1. Super flot!

    Og sikke en flot bagside du har. Jeg har lidt samme problem som dig, når jeg broderer. Jeg har overvejet om et fingerbøl til quilting måske er løsningen - det tror jeg sidder bedre fast på fingeren.

    SvarSlet
  2. Mange tak, det er jeg vel nok glad for at høre :D
    Det er bestemt en mulighed. Jeg har tænkt på, om en form for stoftape kan bruges, men det er selvfølgelig lidt besværligt at tage af og på ;)

    SvarSlet
  3. Sikke et arbejde. Du må have stor tålmodighed:-)
    Kh Christina

    SvarSlet
  4. Hi hi, åh hvor jeg kender til, at det bare tager 10 år længere, end man forestillede sig. Sidder og gnækker ved tanken om, at du bare havde grebet en sprittusch og i arrigskab tilføjet de sidste par bogstaver :-D

    Det er blevet SÅ fint. - Og jeg er vild med budskabet. Jeg har tit studset over det der med, at danskere tit spørger hinanden, om de må beholde deres sko på? Jeg mener: Må jeg beholde de her sure dapper på i dit hjem? De har med garanti rester af hunde-høm-høm, due-høm-høm, tyggegummi-høm-høm og jord-høm-høm under sig. Må jeg tage det med ind over dine gulve?

    Narhj, tak! Shoes of please :-)

    KH
    tina

    SvarSlet
  5. Tak, frk. regnbue! Faktisk er jeg normalt ikke særligt tålmodig, men åbenbart når jeg kreahygger ;)
    Haha. Ja, jeg var godt nok ikke i godt humør sent mandag aften, da A'et ikke blev pænt nok. En lille flamme i mig overvejede at klippe det hele op - så sur blev jeg. Men så er det rart, at min kæreste kender mig og kan overtale mig til at lade det ligge, så jeg ikke kommer til at gøre noget, jeg senere fortryder.
    Og mange tak for rosen! Ja, nu er der i hvert fald ingen tvivl - skoene skal af! :)

    SvarSlet

TAK for at du læser min blog - det er skønt at kunne dele min kreative verden med dig :)
Det vil gøre mig noget så glad, hvis du vil skrive en kommentar til det indlæg, du netop har læst. Så ved jeg lidt mere om, hvad mine kære læsere kan lide eller ikke lide ved min blog og mine designs.

Kærlig hilsen
Christel

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...