torsdag den 22. november 2012

Stars & stripes

Det er egentlig ved at være et par uger siden, men på kun to aftener fik jeg hæklet dette runde tæppe i Noodles/Hooked Zpagetti. Farverne valgte jeg, så de ville passe til vores stjernelamper - og som bonus opdagede jeg, at tæppet også matcher det sengetæppe, jeg købte i Indien i foråret.

I alt brugte jeg 4 nøgler Zpagetti/Noodles á 8-900 gram. Det er de store nøgler - ikke dem, du kan købe i Panduro. Til alle farver undtagen den hindbærrøde hæklede jeg med nål 12. Det hindbærrøde garn var betydeligt tykkere end de øvrige, så der brugte jeg nål nr. 15.



 Tæppet i dagslys

Close-up af tæppet i dagslys


Mørk aftenhimmel med tændte stjerner (og en lille kitty <3)

Inspirationen til tæppet fik jeg dels fra Jeanettes tæppe (Lutter Idyl) og Puk Projects hæklede cirkel.
Overgangen fra én række til den næste ville jeg have mindst muligt tydelig, og farveskiftet skulle ikke forskyde sig. På youtube.com søgte jeg blandt andet på "crochet flat circle", hvilket ledte mig til denne video, som jeg endte med at lave tæppet efter.

Opskriften begynder med en magic ring og øger med stangmasker (stm) i hver, hver anden, hver tredje, osv. maske for hver ny række. Dog får tæppet nemt et kantet look, hvis du tilføjer stangmasker i den samme maske for hver række, og jeg forskød derfor tilføjelserne hist og her, som jeg syntes, det så pænt ud.

I øvrigt var der stor forskel på de fire nøgler garn (den tyrkis var meget elastisk og tynd, den mørke koral meget tyk og ufleksibel), så det var lidt en udfordring at få tæppet ensartet.

OBS: Find opskriften på tæppen under menuen DIY 

7 kommentarer:

  1. Hvor er det fedt!
    Ih jeg synes også det er lidt irriterende når man kan se farveskiftene på den måde, men jeg kan ikke lige tage mig sammen til at se de der videoer..
    Hvordan går det med yndslingstæppet? :)

    SvarSlet
  2. Tak for dit kompliment :)
    Jeg synes selv, det lykkedes okay at få pæne farveovergange - helt usynligt bliver det nok aldrig. Måske især med et tæppe af tykt garn.
    Yndlingstæppet har jeg ikke fået gjort mere ved endnu. Desværre. Til gengæld har jeg gang i to andre projekter, som jeg snart kan vise frem :)

    SvarSlet
  3. Flot farvesammensætning - og udførsel af farveskiftende, jeg syntes mest jeg bøvler med at den nye omgang bliver synlig pga, starten med km. Kunne være jeg skulle se videoen.

    SvarSlet
  4. Tak :) Selve farveskiftet har jeg ikke fra videoen. Prøvede mig faktisk bare lidt frem, men overvejer at lave en DIY om det, for det var ret svært at finde ud af. Velkommen til min blog i øvrigt!

    SvarSlet
  5. Det er bare superflot!!!
    Jeg har flere gange overvejet at hækle et juletræstæppe, men det bliver nok heller ikke i år... men næste år! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Anja! Og velkommen til min blog :)
      Hehe, ja juletræstæppet er virkelig smukt - men jeg når heller ikke at lave det til denne jul. Det må også blive næste år for mit vedkommende ;)

      Slet
  6. Jeg er nu gået igang med mit tæppe og har set videoen om at undgå "trapper" når man skifter farve men hvordan har i fået sat de to farver sammen ? det er jo kæmpe nøgler der ikke kan gå igennem de små huller jeg har klippet. Kan det kun gøres ved at klippe af og starte ny farve ? så har jeg jo en masse ender der skal hæftes bagefter

    SvarSlet

TAK for at du læser min blog - det er skønt at kunne dele min kreative verden med dig :)
Det vil gøre mig noget så glad, hvis du vil skrive en kommentar til det indlæg, du netop har læst. Så ved jeg lidt mere om, hvad mine kære læsere kan lide eller ikke lide ved min blog og mine designs.

Kærlig hilsen
Christel

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...