søndag den 17. juni 2012

Now what?

Jeg har kastet mig over yndlingstæppet igen. Og igen er det samme sted, jeg går i stå:


For hvad gør jeg herfra? Så vidt jeg kan se i opskriften, skal jeg hækle modsatte vej i forhold til før og efter de tre kædemasker (det er her, jeg er nået til på billedet) skal jeg lave to stangmasker (ik, Tina - eller har jeg misforstået opskriften?) - men hvilket hul skal snoren igennem? Jeg bruger måske ikke de rigtige termer her, men jeg kan i hvert fald ikke finde ud af, hvordan jeg kommer videre. Alle, der har prøvet kræfter med Yarnfreaks yndlingstæppe, må meget gerne hjælpe mig.

PS: Der er nye neon-kreationer på vej - de bliver snart vist frem her på bloggen :)

3 kommentarer:

  1. Du skal i hvert fald bare fortsætte samme vej. Ikke noget med at vende eller hækle modsat på noget tidspunkt.

    Du er helt på rette vej, og hvis du "bare" bliver hvor du er, og knalder de stangmasker ned et sted, hvor de bliver hængende, så er successen næsten hjemme :-)

    De første par firkanter til tæppet skal faktisk være helt forkerte. Det er ved at lave alle fejlene, at du lige pludselig får aha-oplevelser og så sidder de "pludselig" i fingrene.

    Og tro mig: jeg har trevlet de første 20 firkanter op og været helt gul og grøn og rød af raseri, før jeg "pludselig" kunne det. "Pludselig" dækker over uendelig mange timer og læggen perfektionismen på hylden. For det er faktisk kun ved at lege, at den pludselig er der :-)

    God kamp

    kh
    tina

    SvarSlet
  2. Det er det med, hvor jeg skal proppe stangmaskerne ned, jeg er i tvivl om. For jeg skal vel bruge det samme hul hele vejen rundt, for at firkanten ikke bliver skæv ...ik?

    Ihhh, jeg vil gerne bare kunne finde ud af det. Det med at prøve sig frem, til det lykkes, har jeg ikke så let ved. Men nu jeg ved, at det lige pludselig kommer, når jeg bare bliver ved med at prøve, har jeg mod på at tage kampen op igen for at få det til at fungere. I'll keep you posted!

    Tak igen!

    Kh,
    Christel

    SvarSlet
  3. Som fætter Kierkegaard ville sige: at turde er at miste fodfæste :-)

    - Ellers holder yarnfreak faktisk jævnligt kurser i yndlingstæppet. You Tube har også tit hjulpet mig på vej. Der er et hav af amerikanske husmødre med katte, som taler og hækler me-get lang-somt :-)

    Selv tak og krydser fingre.

    kh
    tina

    SvarSlet

TAK for at du læser min blog - det er skønt at kunne dele min kreative verden med dig :)
Det vil gøre mig noget så glad, hvis du vil skrive en kommentar til det indlæg, du netop har læst. Så ved jeg lidt mere om, hvad mine kære læsere kan lide eller ikke lide ved min blog og mine designs.

Kærlig hilsen
Christel

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...