Det er som at træde ind i en anden verden for mig, når jeg åbner døren til en velassorteret perlebutik. Alt andet forsvinder for en stund, og jeg kan næsten ikke få nok af bare at se mig omkring. Hele vægge med strenge af funklende, skinnende og farverige perler kæmper om min opmærksomhed. Skuffer fyldt til kanten med hele farvepaletten præsenteret i små, smilende kugler, der venter på at blive beundret.
Da min kæreste sidste år forærede mig, at vi sammen tog på perleshopping i Amsterdam og Paris, som vi ville komme til på vores Europa-roadtrip, blev jeg faktisk helt rørt. Og nøj, jeg havde mange perler med hjem - her blot et lille udpluk:
Der er også noget helt særligt og tilfredsstillende ved at kreere på bestilling - f.eks. hvis et sæt øreringe skal matche et bestemt stykke tøj eller outfit.
En tidligere kontorfælle bad mig f.eks. lave et sæt øreringe til hendes datter. Farvekoden var mat grøn, så de passede til datterens yndlingstørklæde:
Da en af mine veninder skulle giftes i juli måned, spurgte hun, om jeg ville lave hendes bryllupsøreringe:
Og til vores bryllup i maj måned endte jeg med disse fire håndlavede kandidater. Vinderen blev nr. 3 fra venstre - dét sæt matchede perfekt til båndet på min brudekjole og de blomster, jeg havde i håret på vores store dag <3
Nu har jeg rablet løs om min fasination ved perler - godt klaret til dem, der nåede helt til bunds ;)
Morgendagens blogudfordring lyder: "Det er jeg i gang med lige nu". Kig forbi i morgen, hvis du vil se, hvad jeg pusler med for tiden.
____________________________________________________________________________________________
Jeg detager i udfordringen, der løber i hele uge 46, dvs. fra d. 11. november 2013 til og med d. 17. november 2013 sammen med 21 andre bloggere. Find os alle hos Zoomsnoren.
Man kan blive helt facineret, og får den vildeste lyst til at røre - eller det gør jeg, når jeg ser perler på snor :) .. og sikke nogle flotte øreringe
SvarSletJa, det kan jeg heller ikke dy mig for at gøre ;)
SletOg mange tak - dejligt med dine komplimenter!
Hold da op en masse perler. Øreringene er vildt flotte! Perler er nok noget af det eneste, jeg aldrig har puslet med, men måske jeg skulle prøve:-)
SvarSletJeg kan kun anbefale det ;)
SletDe fylder også en hel del, når jeg tager alle kreakasserne frem og spreder samtlige perler og andre smykkematerialer ud på spisebordet. Så er jeg i drømmeland - og tiden flyver afsted, uden at jeg lægger mærke til det :)
Ååårh, hvor dine billeder gør, at jeg bliver helt fanget af materialerne! Perler er også flotte, og jeg kan fuldstændig sætte mig ind i din fascination for en ting, når man bliver overvældet af det i det øjeblik, hvor man træder ind i en butik!
SvarSletDet er vel nok dejligt at høre :)
SletLige præcis! Jeg har ofte lyst til at købe en hel butik, men må stramme mig an til kun at købe de perler, jeg skal bruge - eller kun en lille smule ekstra ;)
Det ligner jo et skatkammer! Hvor er der mange flotte perler! Det er nogle smukke øreringe, som du havde lavet til dit bryllup.
SvarSletTusind tak, Anita - jeg fik også mange komplimenter for dem på dagen ;)
SletNår jeg står i en perlebutik, er det svært at skulle udvælge hvilke perler, der skal hjem i mit lille skatkammer.
åååhhh perler :-) jeg elsker perler og du har nogle meget flotte kan jeg se :-) som en slikbutik
SvarSletHehe - god sammenligning :D
Slet