Jeg er totalt i armbånd-mode for tiden. Spisebordet bugner af farverige, nyindkøbte perler fra Paris og Amsterdam, og jeg har masser af ideer til fine øreringe med dem, men alligevel afslutter jeg det ene macramé-armbånd efter det andet.
I god genbrugs-ånd (inspireret af Helene - tjek hendes blog ud, hvis du ikke allerede har været forbi!) lavede jeg dette simple armbånd af en rest lædersnor og et par dimser, der lå i bunden af min perlekasse:
Det blev ganske fint, synes jeg - og det passer perfekt til let sommerglød (som der dog snart ikke er meget tilbage af, øv). Er der i øvrigt nogen, der har gode fotoråd, når det gælder armbånd? Det er vildt svært at tage et godt billede, mens jeg har armbåndet på (halvstort kamera i én hånd med manuelt fokus og uden at ryste på hånden). Enten lykkes det sådan, eller også tager jeg det af og lægger det på denne sten:
Dette armbånd er i øvrigt lavet af mørkebrunt ruskin med sart lyserød nylonsnor macramé'et omkring (kan man overhovedet sige det, haha)?
Rigtig god dag til jer derude! :)
Kærlig hilsen
Christel
De er virkelig fine :) Jeg kan virkig godt lide det simple læderarmbånd :)
SvarSletKærligst
www.cravingforbecoming.dk
Tak, hvor er det dejligt at høre!
SletDet er en rigtig fin modeblog, du har dig - og det ville være en ære at få et af mine armbånd på din blog :) Så hvis du vil låne mit billede af læderarmbåndet, er du meget velkommen. Eller hvis du er interesseret i, at jeg laver et lignende til dig (eller et andet, hvis du har bestemte ønsker til materialer og stil), må du endelig sige til. Jeg elsker at lave smykker til folk, der værdsætter dem :)
Kh,
Christel
Virkelig nogle fine armbånd du laver... det kunne være man skulle prøve det af en dag :) Din blog er inspirerende, så jeg har gjort mig til fast læser :)
SvarSlet/Trine
Tusind tak, det er vel nok dejligt at høre :) Dejligt at du har meldt dig som fast læser, velkommen til!
Slet